Udsættelse af arbejdsdag og generalforsamling

Kære Tudser, Tudseinder og Haletudser

Som I ved, har regeringen forlænget forsamlingsforbuddet for grupper på mere end 10 personer. Derfor er vi nødsaget til at udsætte Generalforsamlingen som for nuværende var datosat til 26. april.

Vi udsætter på ubestemt tid, indtil forsamlingsforbuddet er hævet til et niveau over medlemstallet, Bestyrelsen vil indkalde generalforsamlingen med nye2 ugers varsel efter vedtægterne så snart det er muligt. Indkomne forslag udsendes i henhold til vedtægterne når ny dato for generalforsamlingen er offentliggjort.

Den hyggelige, fælles arbejdsdag, som vi skulle afholde lørdag d.25. april, er vi også nødt til at udsætte, men det betyder ikke, at du ikke må tage en tur til Tudsen og rydde op gerne, med en makker eller 2, så glider arbejdet bedre. Der ligger en kasse med affaldssække i klubhuset til blade og ukrudt samt andet affald. Husk at sortere. Jeg sætter anhængeren på og kører op og henter sækkene og andet affald.
(Ring 23 61 02 03 når der er en vognfuld)

Det vil også være dejligt, hvis der blev lavet oplæg for de rafter og stolper vi ikke fik brugt sidste år, det ser ikke pænt ud som de ligger nu. Som I måske har set, har DIF og DGI opdatereret deres retningslinjer for udendørs idrætsaktivitet. Det betyder, at vi i kano og kajakklubberne kan begynde at åbne for brug af både igen.

HUSK! Der må maximalt være 9 personer på bådebroen og bådskure samtidig.

Idendørsaktiviteter:
361 klubhus, vil forsat være lukkede indtil videre.
Jeg håber på at vi får en dejlig sommer og Tudse sæson.
Pas på jer selv og hinanden.


På bestyrelsens vegne. Strit